Hvor langt er de danske SMV’er i forhold til miljø og klima?

De danske SMV’ers indsats i forhold til miljø, klima og FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

BetterGreen er initiativtager til en kvalitativ undersøgelse blandt danske SMV’er. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2018. Formålet var at øge vores egen viden og forståelse for, hvad der rør’ sig blandt mindre og mellemstore virksomheder lige nu i forhold til miljø- og klimaområdet.

Hvor langt er virksomhederne rent faktisk, når det kommer til miljø- og klimavenlige produkter og i forhold til at drive en bæredygtig *) forretning?

Det ser ud til, at måden at arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed på, knytter sig til virksomhedskulturen. Og i nogen udstrækning til branche og virksomhedsstørrelse.

Vi har kategoriseret virksomhederne i nedenstående grupper. Der er ikke nogen ”rigtig metode” og opdelingen siger ikke noget, om hvilken type virksomhed, der i sidste ende gør den største forskel for miljø, klima og egen forretning (udover selvfølgelig, hvis man ikke er gået i gang med forbedringsarbejdet i det hele taget):

De 4 typer

  1. Virksomheder som godt nok er opmærksomme på, at en vis ansvarlighed i forhold til miljø og klima er nødvendig, men hvor man afventer et mere konkret kundekrav, inden man afsætter yderlige økonomiske og menneskelige ressourcer til miljø- og klimaforbedrende indsatser.
  2. Virksomheder, der arbejder sig frem – en certificering ad gangen og
  3. Virksomheder der begynder med at udvikle innovative produktløsninger, der understøtter de globale miljø-/klima udfordringer og behov. Dvs. bruger konkret produktvikling som motor for den generelle udvikling mod mere bæredygtig og ansvarlig drift af virksomheden.
  4. Virksomheder, der arbejder systematisk og strategisk – nærmest akademisk – med bæredygtighed. Dvs. sætter mål, analyserer, udarbejder strategi, handlingsplan, måler, rapporterer og kommunikerer. Og forbedrer.

Det tyder ikke på, at der er sammenhæng mellem de brancher, der forurener meget og så deres indsats for miljøet. Snarere tvært imod.

De fleste er igang – men kunne gøre mere og opnå større værdi

Vi kan konkludere, at langt de fleste virksomheder arbejder med forbedringer i forhold til miljø og klima i en eller anden udstrækning, men at det er de færreste, som integrerer det i den overordnede forretningsstrategi, ligesom de færreste af de adspurgte virksomheder rapporterer om deres indsats i fx årsrapporten. Også kun få af virksomhederne kender rigtigt til FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling og endnu færre, arbejder med målene. Endnu!

Næste artikel, der bliver uploadet her på sitet om et par dage, og som også er baseret på undersøgelsen, har fokus på, hvor virksomhederne er på vej hen. Den tredje og sidste artikel, baseret på undersøgelsen omhandler, hvordan de små og mellemstore virksomheder får mere forretningsmæssig værdi af eksisterende og kommende indsatser for miljø og klima.

Hvis du ønsker undersøgelsen tilsendt, så skriv en mail til: [email protected]

*) BetterGreen ser begrebet ”bæredygtig”, som det blev beskrevet i Brundtlandrapporten fra 1987; ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”