Vi er mange, der er meget optaget af de bogstaver. Og vi er mange, der har tabt tid og penge på grund af de bogstaver.
Kravene om EUDR er stadig uklare og der kan fortsat komme ændringer med risiko for, at mange virksomheder skal ændre plan endnu engang.
Så … hvad gør man som virksomhed, der gerne vil fremad uden at starte forfra hver tredje måned?
Man skifter fokus.
Fra at jage flytbare lovkrav -> til at navigere efter det, der ikke flytter sig: de planetære grænser.
Vi må have is i maven og forholde os til:
- Hvad vi ved
- Hvad vi tror på og dernæst beslutte
- Hvad vi gør
1. Hvad vi ved
Vi ved, at den lovgivning, der rammer erhvervslivet, og som handler om virksomhedens forbrug af materialer og andre knappe ressourcer, har rod i planetens tilstand.
Vi ved, at planetens tilstand er stadig mere udfordret på en række områder. Områder der er beskrevet og opgjort i de ”planetære grænser”.
De områder, der har med EUDR-relevante produkter at gøre (palmeolie, soja, træ, kakao, kaffe, kvæg, gummi) er især:
Ændringer i arealanvendelse: Når vi mennesker ændrer naturen – for eksempel ved at fælde skove, lave landbrug, bygge byer eller anlægge veje – ødelægger vi de naturlige levesteder, som dyr og planter er afhængige af. Det gør biodiversiteten mindre og svækker naturens evne til vigtige funktioner som at lagre kulstof (som modvirker klimaændringer) og holde vandets kredsløb i gang.
På globalt plan er der nu så lidt tilbage af de oprindelige skove i både troperne, de nordlige skovområder (boreale skove) og de tempererede skove, at vi er kommet under det niveau, der anses for sikkert for planetens stabilitet.
Biodiversitet: Naturen består af mange forskellige planter, dyr og økosystemer, som tilsammen hjælper Jorden med at fungere stabilt. De regulerer bl.a. energi og kemiske stoffer i miljøet. Når biodiversiteten bliver forstyrret – fx når arter forsvinder, eller økosystemer bliver ødelagt – mister naturen sin evne til at holde balancen. Det gør Jorden mere ustabil.
Vi har allerede mistet så meget genetisk variation og ødelagt så mange økosystemer, at vi er uden for et sikkert niveau.
Klimaændringer: Øgede mængder af drivhusgasser og aerosoler i Jordens atmosfære holder på varme, der ellers ville slippe ud i rummet. Den planetariske grænse for klimaforandringer vurderer ændringen i forholdet mellem indkommende og udgående energi på Jorden. Mere kuldioxid i atmosfæren og mere fanget stråling får de globale temperaturer til at stige og ændrer klimamønstrene.
Denne grænse er overskredet, og CO2-koncentrationerne stiger.
2. Hvad vi tror på
Så vi ved, at arealanvendelse, biodiversitet og klimaforandringer er kritiske for planetens overlevelse. Vi ved, at hvis EUDR er relevant for en virksomhed, så er den virksomhed også med til at påvirke især disse planetære udfordringer. Vi ved også, at opgaven så blandt andet vil være at arbejde på:
- At arealet af skov og anden natur der anvendes til de produkter, vi producerer eller forhandler, forbliver det samme eller vokser (jf. fx FSC® N002684 og PEFC)
- At arealet bibeholder biodiversiteten
… til trods for, at vi kontinuerligt sourcer træ, palmeolie etc. til vores produktion og handel.
Opgaven kan fx løses ved, at virksomheden står til regnskab for, hvad den sourcer, hvor, hvordan og at den kan dokumentere, hvor lidt eller meget skade den aktivitet og hele forretningen gør på planeten.
Det er ansvarlighed, rettidig omhu og sund fornuft – hvis man tror på den slags. Både i forhold til at drive forretning, der placerer sig solidt i markedet i mange år fremover, og i forhold til at bevare en beboelig planet.
(FSC® er ikke ansvarlig for indholdet af ydelser tilbudt af Better Green)
3. Hvad vi gør
Brug planetens trivsel som pejlemærke – og lad compliance blive et naturligt biprodukt i stedet for et evigt brandslukningsprojekt.
Vi anbefaler, at virksomheder – uanset EUDR’s tempo og indhold – får styr på tre ting:
- Overblik over forsyningskæden og de risici, der måtte være her (uanset om man i compliancesammenhæng kaldes stor/lille/operatør eller andet).
- Overblik over hvilke varer der går ind og ud af butikken, og hvor de varer kommer fra. Vi kan kalde det ”intern sporing”.
- En procedurebeskrivelse af, hvad virksomheden gør og hvem der gør det.
Når det fundament er på plads, kan I altid justere, når lovgivningen konkretiseres – uden at starte forfra.
For det afgørende er ikke hvordan dataene bliver indhentet eller struktureret.