Hvad er FSC® certificering og PEFC certificering

En FSC certificering eller PEFC certificering, gør at du som virksomhed kan sælge FSC- og/eller PEFC-certificeret træ. Derudover er du en del af sporbarhedskæden fra skov til færdigt produkt, uanset hvor mange led, der er.

Med en FSC certificering eller PEFC certificering, kan du dokumentere, at du indkøber og videresælger certificeret træ, som kan spores hele vejen gennem produktion, administration og lagerføring. Fra de certificerede skove, gennem de forarbejdende led, til forbrugeren. Derfor skal alle, der forarbejder eller forhandler FSC eller PEFC certificeret træ have et sporbarhedscertifikat.

Med et FSC eller PEFC sporbarhedscertifikat kan du også bruge de respektive mærker i din markedsføring. Du viser hermed, at du er med til at støtte bæredygtig skovforvaltning – ikke bare i Danmark og Skandinavien, men over hele kloden. Både FSC og PEFC ordningen har til formål at sikre:

  • Skovmiljøet: Klima, dyr og planter (skoven skal som minimum kunne reproducere sig selv)
  • De mennesker der arbejder i og lever i og af skoven: Rettigheder, sikkerhed, sundhed
  • Økonomien: Træet handles på normale markedsforhold

Mærkevarelicens uden FSC certificering eller PEFC certificering

Hvis du er en handelsvirksomhed, der indkøber produkter med FSC- eller PEFC-mærket på produktet og du ikke ændrer ved produktet, men sælger det direkte videre til slutbruger, behøver du ikke en certificering.

Projektcertificering

Det er også muligt blot at lade et projekt (fx et byggeprojekt) og ikke en hel virksomhed certificere med en projektcertificering. Denne proces er mindre omfattende.

Skovcertificering og sporbarhedscertificering

Ikke alle virksomheder certificeres ens. Hvis du er skovejer eller forpagter skal du have et Forest Management certifikat (FM). Hvis du er en handelsvirksomhed, grossist, producent eller lignende er det et Chain of Custody (CoC) sporbarheds-certifikat, du har brug for. Begge dele kræver naturligvis, at du lever op til hhv. FSC’s og PEFC’s krav og standarder.

Kontakt os og få en snak om hvilken certificering der er den rigtige for dit firma!