Livscyklusvurdering (LCA) og bæredygtigt byggeri

Skrevet: juli 7, 2021

National strategi for bæredygtigt byggeri

Livscyklusvurdering (LCA) et værktøj til at opgøre den miljømæssige bæredygtighed af et produkt eller en service i hele dets livscyklus fra vugge til grav. Værktøjet anvendes i stigende grad i byggeindustrien til at vurdere miljøpåvirkninger fra forskellige byggematerialer eller fra hele bygninger. I den nationale strategi for bæredygtigt byggeri er det målet at indføre krav om LCA beregning på bygningsniveau i bygningsreglementet fra 2023. Dette vil ifølge strategien blive fulgt op af trinvise krav for den maksimale CO2 udledning per m2 for nye byggerier, hvilket dokumenteres af bygnings-LCA’en. En bygnings-LCA sammenstykkes blandt andet af såkaldte miljøvaredeklarationer (EPD’er), der beskriver de miljømæssige belastninger, som er indlejret i de anvendte byggevarer.

Den 5. marts 2021 indgik et bredt flertal i folketinget en aftale om ”National strategi for bæredygtigt byggeri”. Aftalen udgør regeringens sektorhandlingsplan for bygge- og anlægssektoren, som spiller en vigtig rolle i Danmarks målsætning om en 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030 sammenlignet med 1990. Strategien består af 22 initiativer fordelt på fem indsatsområder; (1) Mere klimavenligt byggeri og anlæg, (2) Holdbare bygninger af høj kvalitet, (3) Ressourceeffektivt byggeri, (4) Energieffektive og sunde bygninger samt (5) Digitalt understøttet byggeri.

Særligt for indsats 1-3 spiller LCA en afgørende rolle. Blandt andet skal der ifølge strategien indøres krav om LCA beregning på alle nye byggerier i bygningsreglementet fra 2023. Derudover vil strategien indfase konkrete krav for maksimal CO2-udledning for nybyggerier over 1000 m2, som trinvis sænkes hvert andet år mellem 2023 og 2029. Kravet om LCA beregning vil blive testet i to år på den Frivillige Bæredygtighedsklasse, som blev lanceret i maj 2020, for at opbygge erfaring frem mod 2023.

Med den nationale strategi for bæredygtigt byggeri følger regeringen op på anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for bygge og anlægssektoren og begynder indfasningen af konkrete krav til byggeriets klimaaftryk.

National strategi for bæredygtigt byggeri, 2021

Miljøvaredeklarationer (EPD’er) bygger på livscyklusvurdering (LCA)

Et vigtigt element i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri er anvendelsen af miljøvaredeklarationer på byggematerialer, som skal underbygge beregningen af de indlejrede CO2 udledninger for nybyggerierne. Grundlaget for en EPD er en livscyklusvurdering (LCA), hvor byggevarens miljøegenskaber kortlægges i hele dens livsforløb. Den bagvedliggende LCA udarbejdes på baggrund af data indsamlet ved byggevareproducenten, og udføres i et databasebaseret LCA-software til modellering af produktsystemet og beregning af resultater. På baggrund af resultaterne udarbejdes selve EPD’en, som verificeres af en ekstern tredjepart, inden den kan offentliggøres.

EPD’er kan både udarbejdes for specifikke produkter, produktserier, eller på baggrund af repræsentativ data for en branche. De specifikke tekniske betingelser, krav og beregningsregler, der skal anvendes, når man udarbejder en EPD, er beskrevet i såkaldte produktkategoriregler (PCR). Flere europæiske og internationale standarder er relevante, når man udarbejder LCA’er og EPD’er. ISO 14040 og 14044 fastlægger principper, fremgangsmåde og krav, når man udarbejder LCA. ISO 14025 fastlægger principper og procedurer for udvikling af miljøvaredeklarationsprogrammer og miljøvaredeklarationer. ISO 15804 beskæftiger sig med generelle PCR krav for EPD’er på byggevarer. Det er vigtigt at kende til disse standarder og deres anvendelse, når man går i gang med at miljødeklarere sine produkter.

Bygnings-LCA og frivillige certificeringsordninger

Et andet vigtigt element i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri er bygnings-LCA. Med bygnings-LCA beregnes miljøpåvirkningen af en bygning i hele dens livscyklus. Der ses blandt andet på miljøpåvirkninger fra udvinding og produktion af materialer, bygningens drift og nedrivning af bygningen. Fra 2023 er det den nationale strategis mål at indføre krav om bygnings-LCA beregning for alle bygninger, og dette testes allerede på den Frivillige Bæredygtighedsklasse. Dette vil ifølge strategien blive fulgt op af trinvise krav for den maksimale CO2 udledning per m2 for nye byggerier, hvilket dokumenteres af bygnings-LCA’en. Bygnings-LCA har dog allerede set stigende indtog i byggeindustrien gennem de seneste år som et redskab til at dokumentere de miljømæssige påvirkninger fra et byggeri, og spiller ind i alle de store frivillige bygningscertificeringsordninger, såsom DGNB, BREEAM og LEED.

I Danmark har vi det frit tilgængelige værktøj LCAbyg, som er udviklet af statens byggeforskningsinstitut på Aalborg universitet for Energistyrelsen. Dette værktøj har hidtil benyttet sig af miljødata på generiske byggeprodukter fra den tyske database Ökobau, men indeholder i stigende grad produkt- og branchespecifikke EPD’er. De generiske eller specifikke datasæt på byggevarer kan bruges til at samle en bygningsmodel, og sammen med data for f.eks. energiforbrug i bygningens driftsfase, kan LCAbyg vurdere miljøpåvirkningen af bygningen i hele dens livscyklus. For bygninger og anlæg beskriver EN 15643 Del 2 de overordnede rammer for vurdering af miljørelaterede egenskaber, hvor EN 15978 fastlægger den konkrete LCA metode brugt til at vurdere hele bygningers miljømæssige ydeevne.

En bygnings livscyklusfaser

Når man skal vurdere et byggemateriale eller en bygnings miljøpåvirkning bør man se på hele livscyklus. Det vil sige, at alle faser mellem udvinding af råmaterialer og bortskaffelse efter endt levetid så vidt muligt inkluderes i vurderingen. Inden for byggeri opdeler man typisk livscyklus i følgende 5 faser (Ifølge EN15978).

Den sidste fase vedrører blandt andet genanvendelse af byggeaffald og skal rapporteres separat fra bygningens samlede miljøpåvirkning. Selvom målet er at inkludere alle faser i bygningens livscyklus, er dette sjældent ført ud i bygnings-LCA praksis. Dette skyldes ofte manglende datagrundlag for eksempel for byggeprocessen. Hvis nogle faser ekskluderes fra vurderingen, skal det begrundes og tydeligt kommunikeres. På den måde sikrer man, at sammenligning af forskellige materialer og bygninger foretages på et sammenligneligt grundlag.

Kilder