Absolut bæredygtighedsvurdering

Better Green tilbyder en ny ydelse, som baserer sig på den nyeste forskning inden for bæredygtighed: absolut bæredygtighedsvurdering. Her vurderer man virksomhedens miljøaftryk og holder det op imod planetens grænser, for at besvare spørgsmålet: Er det vi gør godt nok?

Better Green udarbejder en absolut bæredygtighedsvurdering, som præsenteres for virksomheden i en kort rapport og på et onlinemøde. Udbyttet for virksomheden er altså:

  • En mini-rapport med resultaterne fra en ”absolut bæredygtighedsvurdering”, som kvantificerer virksomhedens påvirkning på en vifte af miljøkategorier, samt en vurdering af om de enkelte påvirkninger overskrider grænsen for, hvad planeten kan bære.
  • Et onlinemøde med en introduktion til absolut bæredygtighed, samt en gennemgang og forklaring af virksomhedens resultater og hvordan de kan tolkes.

Absolut bæredygtighed, hvad kan det bruges til?

En absolut bæredygtighedsvurdering af virksomheder giver:

  • En praktisk forståelse af begrebet absolut bæredygtighed
  • En dyb indsigt i jeres virksomheds påvirkning på en vifte af miljøparametre udover klimaet
  • Input til at vurdere hvilke miljøområder, jeres virksomhed har en væsentlig påvirkning på i sammenhæng med dobbelt væsentlighedsvurdering (CSRD, VSME etc.)

Hvad er absolut bæredygtighed?

Absolut bæredygtighed bygger på idéen om at relatere sin miljøpåvirkning til Jordens geofysiske bæreevner (f.eks. de planetære grænser). Traditionelle bæredygtighedsvurderinger indebærer ofte blot en kvantificering af miljøpåvirkninger, men uden at tage stilling til om det er godt nok eller hvor meget der skal til for, at det bliver godt nok. Med en absolut bæredygtighedsvurdering vurderes kvantitative miljøpåvirkninger op imod øvre grænser for hvad planeten kan holde til.

Planetære grænser
Kilde: Azote for Stockholm Resilience Centre, based on analysis Sakschewski and Caesar et al. 2025.

Hvorfor være med?

Ved at deltage, er I med i front, når det kommer til bæredygtighedsrapportering. Ydelsen bygger på den nyeste forskning inden for bæredygtighed og planetær sundhed. I får indsigt i, om jeres virksomhed klarer sig godt nok, eller om I på nogle områder overskrider Jordens bæreevner. Desuden, vil det give indblik i jeres påvirkning på andre miljøområder end klima, f.eks. forurening, ressourceforbrug og biodiversitet.

Det giver uundgåeligt en konkurrencefordel i markedet, hvor kunder, investorer og samarbejdspartnere i stigende grad efterspørger reel og vedvarende bæredygtighed.